Sidste år regnede det jo på Mols til vores familiefrokost, så i år holder vi familiefrokosten på Samsø i vores lille hus i byen Besser, hvor der er plads til at søge ly indendørs, hvis vejret ikke arter sig ☂🙂
Jeg vil derfor meget gerne indbyde jer til familiefrokost på Samsø lørdag den 10. august kl. ca. 14.00. Hvis I logger ind på websitet kan I se adresse og kørselsvejledning i første kommentar.
Klik her på Tilmeld dig knappen, hvis du planlægger at komme.
Nu er det jo på en ø, så det vil måske kræve at I overnatter på øen. Jeg sørger selvfølgelig også for lidt aftensmad. Jeg ved Sten, Lone, Michalla og Jesper allerede har skaffet overnatning, men jeg vil meget gerne hjælpe med at finde overnatningsmuligheder til jer andre. Vores have er også stor nok til at slå telt op.
Så vidt jeg kan se på fartplanerne for færgerne går der lørdag den 10. august færge fra:
Kalundborg (Sjælland) til Ballen (Samsø) kl:
- 08:50 (ankomst Ballen 10:20)
- 12:20 (ankost Ballen kl. 13:50)
Sidste færge mod Sjælland den 10. august er kl. 17.25 fra Ballen. Se fartplan fra Sjælland på: https://www.samsoelinjen.dk/fartplan
Hou (Jylland) til Sælvig (Samsø) kl:
- 09:30 (ankomst Sælvig kl kl. 10.30)
- 12.00 (ankomst Sælvig kl kl. 13.00)
Sidste færge hjem mod Jylland den 10. august er kl. 20.45 fra Sælvig. Se fartplan fra Jylland på: https://www.tilsamsoe.dk/sejlplan-hou-saelvig/
Jeg glæder mig til at se jer alle
Kærlig hilsen Louise